Floorball
under
Parasport Danmark
   

Rosenheim 2019

Endnu engang rent bord i Rosenheim, Tyskland

Herning Pirates Special Olympics floorball hold deltog i weekeeden den 7.sep., ved Rosenheims Oktoberfestivals-turneringen som ligger tæt ved München. Holdet drog afsted torsdag morgen ud på de godt 1200 km i en lejet minibus, dette skulle senere vise sig at være en god ide, for da holdet skulle i gang lørdag var de mere friske end de andre hold. Da de for 4 år siden vandt guld dernede i A-rækken gjorde de rent bord, men holdet bestod denne her gang af flere nye og kun 3 gengangere, så Hernings træner Poul Janik Jensen var meget spændt på at se, om den sidste måneds intensive træning ville give pote dernede.

Første kamp var mod sølvvinderne fra sidste gang Hamborg Hoisbüttel, denne inddelingskamp skulle afgøre om holdet kom i A eller B-rækken. Kampen vindes dog sikkert 4-1 efter en lidt rodet og nervøs start, men holdet afslutter stærkt i de sidste 4 min. og er dermed klar til A-rækken som kom til at bestå af Herning Pirates, 2 Tyske og 1 Østrigsk hold.

Hermed var det tid til kampen om guldet, i første kamp skulle holdet møde det østrigske hold Linz, et hold og spillestil som de ikke kendte noget til, men efter de 2 x 8 min var der vild jubel i truppen over at vundet hele 8-1. Dette må da siges at være en superstart.

Kamp 2 var så igen mod tyske Hamborg Hoisbüttel, men denne her gang var taktikken lagt og det flotte spil kørte som det skulle, holdet scorer stort set på alle chancer og vinder flot med hele 7-0.
Efter de andres kampe i rækken, bliver kamp 3 så en direkte finale mod tyske Memmingen der også er ubesejret efter de 2 første kampe. Men endnu engang viser piraterne storspil, og først i sidste minut bliver der udlignet til kampens resultat 5-1. Derefter kunne de regerende mestre fra Herning Pirates, endnu engang gå ubesejret op på skamlen og modtage den velfortjente Guldmedalje.

Holdets træner udtaler bl.a. at det endnu engang var en kæmpe oplevelse, og at de faktisk vinder så overbevisende gør ham stolt, for så ved han at holdet har kæmpet for hinanden som de skulle. Samt fremhæver han i sær 2 spillere på holdet: den unge målmand Keith Kjær som stod fantastik og kun lukkede 3 mål ind i hele turneringen, holdets eneste damespiller Kaia Linea Ellekær Udengaard som ikke lod sig kue af nogen og gav hvad hun kunne, men selvfølgelig også resten af holdet for den gode fightervilje og det flotte spil.
Topscorer på holdet blev Frederik Sandgaard med 9 mål og 3 assists.
Anders Andersen stod for turneringens hurtigste mål efter bare 7 sekunders spil.
Og Niels Hindborg Kristensen lavede bl.a. turneringens eneste hattrick.

Guld holdet bestod denne her gang af :
Målmand Keith Kjær , Markspiller Anders Andersen, Frederik Sandgaard, Jens Hedegaard,
Kaia Linea Ellekær Udengaard, Morten Emil Larsen, Niels Hindborg Kristensen og Peter Petersen
Træner: Poul Janik Jensen

Topscorerlisten + udvisninger ser sådan her ud:
1: Sandgaard med 9 mål og 3 assists.
2: Baune med 7 mål og 2 assists. + 2 min. i boksen.
3: Morten med 2 mål og 4 assists.
4: Peter med 3 mål og 2 assists.
5: Anders med 2 mål og 1 assits.
6: Kaia med 1 mål.
7: Keith og Hedegaard = 0. points

Samlet målscore blev i alt : 24-3 efter de 4 kampe.